Personalepolitik

 

DPE er en moderne ledet vækstvirksomhed. Vor virksomhed bygger på et nedskrevet etisk regelsæt både i forhold til kunder, medarbejdere og verden omkring os.
 
Personalepolitikken, lønpolitikken og andre politiker spiller sammen med strategiplanen med henblik på at realisere instituttets overordnede målsætninger.
DPE´s personalepolitik bygger på, at der blandt ledelse og medarbejdere er fælles accept af og ansvar for DPE´s målsætninger.
 

Formålet med personalepolitikken i DPE

 
DPE´s ansatte udgør et team, og alle medarbejderes ressourcer er af afgørende betydning for, at DPE når sine mål. Personalepolitikken skal medvirke til, at DPE når sine mål ved at skabe en virksomhedskultur, der:

 
  • Fremmer dynamik, kreativitet, engagement og ansvarlighed.
 
  • Fremmer værdier og holdninger, der skaber trivsel, samarbejde og dialog.

  • Sikrer, at DPE kan tiltrække, fastholde og udvikle højt kvalificerede medarbejdere samt.

  • Giver gode rammer for et fagligt og personligt udviklende arbejde for alle medarbejdere.

 

Den enkelte medarbejder i DPE

 
Hos DPE er det væsentligt, at ledere og medarbejdere:

 
  • Er loyale over for de overordnede mål og rammer, der gælder for instituttet
- tager hensyn til brugernes berettigede krav og behov.

  • Tager ansvar for at udvikle kvaliteten inden for deres eget arbejdsområde
- er villige til omstilling og åbne over for nye opgaver.
  • Har en høj arbejdsmoral og søger størst mulig effektivitet i opgaveløsningen.

 

Grundlæggende holdninger

 

  • DPE ønsker at sikre vækst, godt arbejdsmiljø både fysiske og psykiske. 
  • Derfor ønsker vi, at DPE skal være en tidssvarende og professionel arbejdsplads med et miljø og firmapolitik der virker tiltrækkende på nuværende og kommende medarbejder.
  • Der lægges stor vægt på at arbejdsforholdene medvirker til, at medarbejderen motiveres til engagement og medansvar for virksomhedens udvikling.
  • Grundlaget for DPE´s personalepolitik er accept af alle mennesker uanset køn, race, hudfarve, politisk anskuelse, seksuel orientering og national, social eller etnisk oprindelse. At udvise respekt for dette menneskesyn forventes af alle ansatte i DPE.
  • Seksuel chikane af enhver art er uønsket i DPE og vil ikke, blive accepteret.
  • Alle har et ansvar for at gøre sit bedste, for at leve op til DPE´s firmapolitik det er et krav at alle ansatte kan sige ja til det vi står for.
  • En lang række forhold er væsentlige, for at medarbejdere og ledelse skal kunne være effektive, og for at DPE kan opleves som en god arbejdsplads, hvor der er muligheder for udvikling. 
  • DPE stræber efter et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø.
  • Tilgængelig, troværdig og god information om DPE`s udvikling og arbejde vilkår.
  • Medarbejdernes og ledelsens ønske om at fremme forståelsen for og samhørigheden i virksomheden og blandt kollegaer.

 

Arbejdsmiljø

 

  • Vi anser et godt arbejdsmiljø som en forudsætning for, at DPE opnår de ønskede forretningsmæssige resultater.
  • Vi prioriterer en systematisk, professionel kortlægning og bearbejdning af det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, så vi kan organisere arbejdet på en måde, der fremmer udvikling og trivsel, og som modvirker skader og sygdomme.

 

Ansvarlighed

 

  • For at medarbejderne kan være ansvarlige er kommunikationen i virksomheden alt afgørende. Det skal være klart for medarbejderne hvilke forventninger ledelse og kolleger har til dem. Alle skal kende deres arbejdesområder, som vi sikrer gennem god kommunikation mellem medarbejderne og på tværs af forretningsområderne. 
  • Det er ligeledes vigtigt, at den ansatte respekter DPE´s holdninger og retningslinjer.

 

Alkohol og misbrugspolitik

 

  • Det er total forbud mod at indtage alkoholiske drikke i arbejdstiden ved DPE.
  • Der kan være særlige lejligheder eksempelvis fejring af runde dage og jubilæer og ved andre særlige lejligheder på selskabets lokaliteter.
  • Kun personer i DPE´s ledelse kan i den enkelte situation give dispensation.
  • Det giver grundlag for, at der i de enkelte driftsenheder kan stilles krav i forbindelse med indtagelse af alkohol eller brug af rusmidler i øvrigt - generelle eller individuelle.
  • Har medarbejderen handlet i strid med retningslinjerne for brug af rusmidler, kan der efter omstændighederne blive tale om ansættelsesmæssige konsekvenser lige fra advarsel til bortvisning.
  • Reglerne gælder også for alle der har DPE tøj på og kører i DPE biler.